Det vigtigste på humlens vej fra have til bryg er formentligt tørringen. Tørring af humle kræver, at man er påpasselig med blandt andet temperatur og opbevaring.
Da jeg i sin tid kastede mig ud i humledyrkning, skulle jeg naturligvis også finde ud af, hvordan man tørrer de høstede humlekopper.
Forudsætningen for, at man kan brygge med hjemmedyrket humle, er, at den er tørret tilstrækkeligt ned, hurtigt nok og ved den rette temperatur. Humlen skal naturligvis også opbevares korrekt bagefter.
Hvis humlen ikke er tørret ordentligt, risikere man, at den næsten ikke giver bitterhed til øllet, og at den i stedet tilfører uønskede ‘off-flavours’.
I det følgende kan du læse mere om mine erfaringer med tørring af gumle. Hvis du ikke allerede har læst det, har du måske også lyst til at læse mit tidligere indlæg om høst af humle. Du kan også læse mere om dyrkning af humle.
God luftcirkulation og den rette temperatur
Tørring af humle kræver en god luftcirkulation, som kan lede fugten væk. Målet er at tørre ned fra ca. 80% vand i den ny-høstede humle til 10%. Det er en rigtig god idé at bruge en varmekilde, som kan varme luften op til mellem 49 og 60 grader.
Hvis man ikke tørrer humlen nok ned, eller hvis man bruger for høj temperatur, vil man næsten helt sikkert ødelægge den. Det vil sige, at de forskellige indholdsstoffer ødelægges, og ved brygningen vil den tilføre øllet en ubehagelig smag af fx græs og hvidløg. Dette gælder også, hvis tørringen tager for lang tid.
Løsningen blev en dehydrator
Jeg har gennem tiden forsøgt mig med forskellige metoder til tørring af humle. Jeg har fx bygget min egen humletørremaskine med en ventilator i en træramme. Jeg har også prøvet at bruge en varmluftsovn.
Jeg havde imidlertid ikke held med nogle af delene. Ovnen lod temperaturen stige til over 60 grader, selvom jeg kun satte den til 40 grader. Samtidigt er den ikke god til at føre fugten væk, så humlen nærmest ender med at blive dampet – også selvom, jeg satte en grydeske i klemme i ovnlågen.
Tørremaskinen havde muligvis virket, hvis lufttemperaruren havde været højere. Men i det danske klima er hverken temperatur eller luftfugtighed gunstig i efteråret. Så selvom maskinen faktisk formåede at tørre humlen nok ned, gik det ganske enkelt for langsomt. Løsningen blev i stedet en dehydrator, fordi den både har en god luftgennemstrømning og præcis temperaturstyring.
Dehydratorer til husholdningsbrug fås i flere størrelser og fabrikater. Jeg valgte at investere i en af de større modeller med stor kapacitet, hvor emnerne placeres på bakker med variabel afstand. På denne måde kan man nemt tage højde for, hvor meget humlen fylder. Ventilatoren sidder desuden bagerst i maskinen i modsætning til i bunden, så det er nemt at fjerne det, der drysser ned.
Tørring af humle i dehydrator
Når den ny-høstede humle skal tørres, fordeles kopperne jævnt på dehydratorens bakker. Forinden skal blade og lange stængler naturligvis sorteres fra. Det kan i øvrigt være en god idé at vende bakkerne en enkelt gang under tørringen.
Tørretiden varierer naturligvis efter temperaturen, men min erfaring er, at hvis den sættes på 55 grader, vil humlen være tør efter fem til seks timer. Det er naturligvis vigtigt, at man sikrer sig, at humlen er ordentlig tør, før man pakker den ned. Den klassiske metode er at bukke nogle af stænglerne. Hvis de knækker, er humlen tør, men hvis de stadig er bøjelige, skal den have længere tid.
I forhold til insekter i humlen, har jeg heldigvis endnu ikke været særligt hårdt ramt. De få insekter, der har været, ender blot i bunden af dehydratoren.
Vakuum holder på kvaliteten
Når humlen er tør og kølet ned, skal den pakkes med det samme. Her bruger jeg en almindelig vakuumpakker til husholdningsbrug. Ilt nedbryder hurtigt den tørrede humle, så vakuum giver humlen en lang holdbarhed.
Det er praktisk, hvis humlen pakkes i mindre portioner på fx 30 eller 60 gram, så man ikke behøver at pakke den om, hvis man ikke skal bruge så meget. Når humlen er pakket, opbevares den bedst i fryseren. Husk at skrive sort, vægt og dato på!