• Post category:Gær

Det kræver både tid og udstyr at finde ølgær i naturen – og måske vil man som håndbrygger hellere bruge tiden på rent faktisk at brygge øl. Så hvorfor skulle man kaste sig ud i det?

Min jagt på gærstammer har gennem årene krævet investering i en del remedier, ligesom den fortsat lægger beslag på dyrebar fritid. Om man behøver at gå lige så meget igennem som mig og investere i helt så meget udstyr er – indrømmet – nok tvivlsomt. Men uanset hvad, vil jagten på gær kræve både tid og kræfter. Så hvorfor bruge al den energi i stedet for blot at købe gæren og få brygget noget øl? Her er tre gode grunde…

1 – Det er cool at have en husgær…

De fleste synes, det er dejligt at blive budt på en hjemmebryg, fordi det er noget særligt. I disse år passer det hjemmelavede desuden fint ind i tidsånden: Med emner som selvforsyning, fermentering og lokale råvarer er der fokus på historien bag fødevaren.

Mange brygger også sammen eller engagerer sig i et lokalt bryggerlaug, der ikke sjældent fungerer som et lille bryghus, komplet med eget labeldesign og hjemmeside. Så hvor cool ville det ikke være at udvide dette koncept med en ægte husgær?

De fleste gæster vil nok finde det spændende at blive budt på en heeeelt hjemmelavet øl sammen med en historie om, at gæren er fundet i baghaven eller i det lokale naturområde.

2 – Lokal gær er vejen til unikke øl

Hvis man har brygget nogle år, har man sikkert også været godt rundt i stilarterne. Så hvis man har prøvet det meste – inklusiv den obligatoriske IPA på 120 IBU, den der kaffe-chokolade-æble-stout og ferskenøllen til sommerfesten – er en lokal gærstamme måske det næste.

Der er selvfølgelig ingen garanti for, at de gærstammer, man finder frem til, giver en unik smag. Men de er i sagens natur vilde og utilregnelige, så måske kan de bringe noget nyt ind i det og give nogle interessante smagsoplevelser.

3 – Viden gør dig til en bedre brygger

Man kan læse sig til meget, og der findes utallige bøger om hjemmebrygning. Men intet slår praktisk erfaring – især ikke, når det kommer til gæren, der som bekendt er en levende organisme.

Når man opformerer gær fra små kolonier i petriskålen til en færdig gærstarter i ‘pitchable size’, får man en god fornemmelse for tingene – både når det virker, og når det ikke gør.

Undervejs bliver man fx bedre til at vurdere, om gæren har det godt, og om gæringen forløber sundt. Noget, der naturligvis også er nyttigt, når man brygger “almindelige” øl med en gær, man har købt.

Sæt i gang!

Hvis du har lyst til at prøve at finde dine egne gærstammer i naturen, behøver du heldigvis ikke starte på bar bund. Måske kan du drage nytte af mine tidligere indlæg om det udstyr jeg bruger, og om den metode, jeg følger i jagten på gæren.

God jagt!