Dyrkning af humle

Dyrkning af humle er en oplagt måde at eksperimentere med lokale råvarer i ølbrygningen. Som hjemmebrygger – eller måske som mikrobryggeri – kan man relativt nemt få en lille produktion i gang.

Historisk har humle været en vigtig afgrøde i Danmark. Og selvom vi ikke længere regnes som et humleproducerende land, er dyrkning af humle herhjemme bestemt stadig muligt.

Afhængigt af ambitionsniveauet kan man have en plante eller to på en solbeskinnet plet i haven, eller man kan gå efter et større setup på wire med inspiration fra de professionelle dyrkere.

Om humleplanten

• Humle en flerårig slyngplante, som visner væk hvert efterår for at sætte nye skud i det tidlige forår. Ved at sno sig omkring fx snore, pæle, træer eller havehegn kan skuddene blive op til otte meter. Stænglerne har små hår, som hjælper dem med at sidde fast.
• Efterhånden som planten vokser, sætter den sideskud, hvor der kommer blomster i slutningen af sæsonen. Jo højere og stærkere en plante, jo flere sideskud og blomster sætter den. Blomsterne bliver til kogle-lignende “kopper”.
• Humleplantens blomster bliver til de såkaldte kopper, som bruges i ølbrygningen. Humlekopperne indeholder den gule lupulin, der giver bitterhed og aroma til øllet. Efterhånden som sæsonen går på hæld, modnes kopperne, indtil de er klar til høst omkring september.
• Der findes både han og hunplanter, men det er kun sidstnævnte der sætter kopper.
• Humlen vokser bedst, når den har læ og massere af sol og varme samt godt med vand og næring.

Humleranker

Humleplanten danner ranker, som fx kan vokse op ad snore.

Humleblomster

I løbet af juli sætter humlen blomster.

Humlekopper

For hun-plantens vedkomne bliver blomsterne til de såkaldte kopper, som bruges i ølbrygningen.

Lupulin

Det hele handler om det gule lupulin, som sidder inde humlekopperne. Når humlen er moden, vil det være mørkegult og klistret.

Læs mere om humleplanten på Wikipedia.

Metode 1: Mini-setup med én til fire planter

Den enkleste løsning til få planter er nok at grave en stolpe (fx 50×50 mm), en regel (50x75mm) eller en taglægte (45x56mm) 60 til 80 cm i jorden og lade humlen snor sig op ad den.

Hvis humlen står vind-udsat, kan den dog have svært ved at holde fast i noget, som er tykt. Dette kan afhjælpes ved at vikle hønsetråd omkring, men bedste løsning er nok at spænde en eller flere snore ud fra jorden til toppen af stolpen. Humlen vikler sig grundigt omkring en snor, så selv den stærkeste sommerblæst eller et skybrud ikke kan tvinge den ned. På denne måde kan man fint have op til fire planter på én pæl med hver sin snor (jeg vil dog ikke anbefale at bruge en taglægte til mere en én plante).

Hvis man bruger de længste stolper eller reglar på 5,7 m, kan humlen nå ca. 5 m i højden. Man kan også skrue flere stykker sammen, så man kan nå højere op. Det er en god idé på forhånd at overveje, hvordan man høster den. Dette kan fx gøres ved at sikre, at snorene kan klippes ned fra jorden.

Den nemmeste måde at sætte det op er nok at binde alle snore fast, mens pælen ligger på jorden. Når den er rejst, klippes de til, strammes godt op og sættes fast i jorden med teltpløkker.

Metode 2: Lav en mini-humlemark

Hvis man vil have mange og højere humleplanter, kan man lave en humlemark efter forbillede fra de kommercielle dyrkere i fx USA, Tyskland og England.

Jeg har eksperimenteret med forskellige måder at gøre det på, og i skrivende stund er der nok fortsat plads til forbedringer i mit setup. Men jeg har gode erfaringer med at lade 10 planter vokse på række mellem to pæle med en vandret wire i mellem. Hver humleplante vokser på sin egen snor, som går fra jorden og op til wiren. Det hele kan håndteres fra jorden uden stige eller lift.

Som det fremgår af ovenstående, kan det konstrueres forskelligt, alt efter, hvor højt man vil op, og hvad man kan håndtere. Jeg bruger reglar, da de er relativt lette og billige. De bøjer dog nemt, hvilket kan give lidt udfordringer. Stolper giver en stærkere konstruktion, som så til gengæld er dyrere og meget tungere at håndtere.

Bruger man reglar, bør man spænde en ekstra wire ud fra toppen til jorden, så man kan tvinge dem udad. Når wiren til humlen strammes op, bøjer reglarne nemlig indad. Når humlerankerene bliver tungere, kan det også blive nødvendigt at stramme wiren, hvilket også vil få reglerne til at bøje. Der skal meget til, før de knækker, men når wiren bliver for slap, danner humlerankerene en bue, så de hvirvler rundt i vinden.

Til min mini-humlemark bruger jeg:

Det hele samles som vist tidligere:

1. To reglar forberedes med et øje i den ene ende samt yderligere et øje i siden af reglen i samme ende.
2. Der monteres en wire med en wire-samler i hvert af “side-øjerne”. Wiren skal kunne nå ned til jorden plus lidt mere.
3. Den lange wire køres først igennem det ene øje, og reglen rejses (enten for sig selv eller skruet sammen med to andre stykker, så man når højere op).
4. Wiren køres gennem øjet på den anden regel, og denne rejses.
5. Hver ende af den lange wire fastgøres med en wire-samler til et anker, som er gravet ned 1 til 1,5 meter fra reglen (wiren skal ikke strammes endnu).
6. Den korte wire, som skal stabilisere reglen, sættes fast i ankeret, og wiren strammes op.
7. Der bindes snore fast til den lange wire; en snor pr. plante med et mellemrum på ca. 70 cm. Snorene kan fint kortes til senere.
8. Den vandrette wire strammes op.

Fastgøringen af snorene til wiren er et kritisk punkt. En knude vil nemlig glide på wiren i vinden, men min erfaring er, at man kan sikre den ved at vikle lidt ståltråd omkring.

Det kan desuden være lidt af et puslespil at få placeret snorene, så afstandene passer, når wiren strammes til, og især i starten måtte jeg gøre det om nogle gange.

Når wiren er strammet op, skal snorene kortes af og gøres fast i jorden med teltpløkker. Jeg sætter pløkkerne helt tæt ved hver humleplante, som står med ca. 70 cm imellem. Skal der være flere rækker ved siden af hinanden, laver jeg 1 m mellem hver række.

Når humlen skal høstes, kan man blot løsne wiren, så alle rankerne falder ned.

Vælg den rette snor til humlen

Snoren skal kunne holde i mange måneder og være nem for humlen at holde fast på.  En nylonsnor er stærk, men også glat, så humlen kan blæse ned. Derfor bruger jeg en rug snor af naturmateriale: Jutegarn er en mulighed, mens de professionelle dyrkere bruger snor af kokos.

Jeg vil anbefale at gå efter det bedste, man kan finde. Både sol, blæst og regn slider hårdt på snoren, og en humleranke kan veje flere kg i slutningen af sæsonen.

Pasning af humleplanterne

Humlen sætter de første skud i februar eller marts, men det er først i april og maj, den rigtigt begynder at vokse. På dette tidspunkt giver jeg planterne en god portion gødning, ligesom jeg sørger for at fjerne græs og ukrudt omkring planterne.

Nogen anbefaler, at man nipper de første skud af, men jeg har ikke selv registreret nogen forskel mellem første og anden generation.

Når skudene bliver lange nok til at nå snoren, skal de vikles forsigtigt omkring den. Herefter tyndes der ud, så der kun er to til fire skud tilbage. Er det førsteårs-planter, er det typisk bedst blot at satse på et enkelt skud.

I de næste måneder skal planterne have massere af vand og fortsat gødes. Jeg har ikke fundet en fast plan for mængden af gødning, men jeg har gode erfaringer med at give to til tre gange indtil begyndelsen af juli. Herefter gøder jeg ikke længere, da dette efter sigende blot skulle give større blade.

Jeg sørger også for i hvert fald i starten at luge, så humlen ikke skal konkurrere med græs og ukrudt.

I juli og august vokser humlen til sin fulde højde for endeligt at sætte blomster og kopper. I solrige perioder med 25 til 30 grader, vil humlen vokse hurtigst (hvis den samtidigt får nok vand) for at sløve lidt ned, når temperaturen falder.

Når slutningen af sæsonen nærmer sig, vil det snart være tid til at høste humlen. Når humlen er høstet, skal den desuden tørres, så den kan opbevares til senere brug.