Humle-plante, som klatrer op ad en pæl

Status på humlen: Fire måneder og to meter senere…

Efter en start på sommeren, som blev så kold, at det burde være løgn, er min humle ikke helt der, hvor jeg havde håbet. Men planterne har dog kæmpet flot, og nu ser det endelig ud til, at varmen vil slå igennem.

Det er klart, at man ikke kan forvente alverden fra førsteårs-humle, så jeg har vidst fra starten, at de måske ikke vil kunne nå toppen af de 4,5 meter lange pæle, som jeg satte op tidligere på året: I skrivende stund har den største af planterne brugt de første fire måneder, siden den spirerede, på at nå omtrent halvvejs.

Vejret i marts og april var egentligt rigtigt godt, og planterne kom fint fra start. Men da vi nåede maj, gik væksten næsten i stå, da det kolde og blæsende vejr satte ind. Så konklusionen må foreløbigt være, at ja – det er rigtigt, hvad der står i bøgerne – humle har brug for varme og sol for at trives!  Jeg har desuden det ret irriterende problem, at humlerankerne ganske enkelt blæser af pælene, fordi de ikke kan få ordentligt fat i det hårde vejr.

Det er dog interessant, at de planter, som klarer sig dårligst, tilhører gruppen af de såkaldte ”Winge-kloner”, som er krydsninger mellem danske og tyske planter, mens de planter, der klarer sig bedst, er at typen ”Svenstrup Citron”, som umiddelbart ikke er krydset med tyske planter. Det er som om, at den renere danske humle-sort bedre kan håndtere et hårdere klima.

I det hele taget kan den hårde start på sæsonen nemt vendes til noget positivt, da jeg i sagens natur har haft lejlighed til at se, hvad der sker, når planterne bliver presset, samtidigt med, at jeg har kunnet eksperimentere med løsninger.

Så alt i alt en lidt skuffende, men meget lærerig start på humledyrkningen. Og med begyndelsen af juli ser det ud til, at varmen vil komme, så jeg krydser fingre for, at planterne når toppen, og at de begynder at sætte små fine blomster om en halvanden måneds tid…

Læs også