Rengøring af reagensglas

Rengøring bliver nok aldrig spændende. Derfor gælder det om at få det overstået. Her er et par tips til, hvordan rengøring af reagensglas bliver både nemmere og hurtigere.

Når man har fornyet sin gærbank eller opformeret vildgær fra naturen, ender man med et parti beskidte reagensglas. Netop rengøring af reagensglas kan være særligt tidskrævende: De er små, og der er ofte genstridige belægninger på indersiden. Det kan også være besværligt at få den gelerede urt ud af glassene, hvis man bruger denne metode i sin gærbank.

Hermed er vi i gang med – indrømmet – et af de kedeligste indlæg her på min blog. Men samtidig et af de eneste, der rent faktisk kan spare dig for noget tid.

Beskidte reagensglas
Beskidte reagensglas følger ganske enkelt med, når man vil jagte vildgær i naturen eller have sin egen gærbank.

Opløs agar med kogning

Gær kan gemmes i en gærbank, der består af reagensglas med geleret – det vil sige stivnet – urt. Denne måde at lave gærbank på forudsætter, at gæren flyttes til nye reagensglas ca. hver tredje måned.

De brugte glas fra gærbanken kan desværre være ganske besværlige at rengøre. Det er nemlig ikke nemt at kratte eller banke urten ud af glassene. Men det behøver man heldigvis heller ikke. Det fine ved agar – som er det geleringspulver, der får urten til at stivne – er nemlig, at man nemt kan opløse det igen.

For at opløse agaren lægger man blot sine reagensglas i en gryde med lidt vand. Forinden skal lågene skrues af, og når man koger det hele op, bliver urten igen flydende. Derefter er der kun tilbage at hælde vandet fra, inden agaren får det hele til at størkne igen. Herefter skal glassene rengøres med vand og sæbe som beskrevet i næste afsnit.

Reagensglas i gryde
Reagensglassene fra gærbanken indeholder urt, som er gjort til en slags gelé med agar-pulver. Den gode nyhed er, at urten bliver flydende igen, når den varmes op.

Belægninger fjernes med børste

Har man brugt reagensglassene til mikrogæringer i forbindelse med jagt på vilde gærstammer i naturen, får glassene ofte indvendige belægninger. Der sidder også tit aftegninger efter urten, når man har kogt dem som beskrevet ovenfor.

Det er heldigvis også nemt at fjerne disse belægninger. Det kræver blot, at man har den rette børste.

Indvendige belægninger i reagensglassene fjernes nemt med en flaskebørste med en diameter, der lige akkurat passer til glassene. Den skal også have en bomuldsspids, da denne er fænomenal til at skrubbe belægningerne af med. Netop bomuldsspidsen er tit det eneste, der kan fjerne de belægninger, der sidder i bunden af glassene.

Flaskebørste med bomuldsspids
En flaskebørste i den rette størrelse med bomuldsspids gør rengøring af reagensglas nemt og hurtigt.

Små flaskebørster med bomuldsspids kan normalt ikke købes i almindelige butikker. Men forhandlere af laboratorieudstyr har dem som regel i forskellige former og størrelser. Jeg køber alt mit laboratorieudstyr hos de danske forhandlere Hounissen og Frisenette, men du kan sikkert også finde dem andre steder.

Jeg lægger reagensglassene i blød nogle minutter i varmt vand med opvaskesæbe uden parfume – altså ingen skrappe rengøringsmidler eller kemikalier. Herefter skrubbes de nemt rene med børsten, og eventuelle labels kan også fjernes. Hvis der er fastbrændt urt på glassenes gevind, kan det skrubbes af med ståluld.

Når glassene er rene, skyller jeg dem i varmt, rindende vand, så alt sæbe forsvinder. Herefter skal de blot stilles til afdrypning med åbningen nedad.

Lågene fra glassene kan ligeledes skrubbes med børstens bomuldsspids og skylles fri for sæbe.

Læs også

Del dette indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *