Tidlige skud fra humle

Planer for årets humle

Så er min humle igen i fuld gang, og det er på tide at beslutte, hvad der skal ske med den i år i forhold til pasning, høst, tørring og opbevaring.

Eller det vil sige: Nu skriver jeg godt nok, at beslutningerne skal tages nu. Men når alt kommer til alt, så er der i hvert fald en af beslutningerne, der har taget sig selv allerede. I løbet af vinteren overvejede jeg nemlig, om jeg burde flytte min humle lidt for bedre at kunne lave noget, planterne kan klatre op ad. Men det nåede jeg desværre ikke, før de begyndte at skyde, og nu, hvor de står med ca. 20cm lange skud, tør jeg ikke risikere at ødelægge rødderne.

Som nævnt i et tidligere indlæg om sidste års humle, har jeg desværre haft det problem, at humlerankerne simpelthen blæste af de pæle, jeg rejste til planterne. Sommeren 2015 var ikke ligefrem den bedste rent vejrmæssigt, og selvom pælene virkede som en god idé, viste det sig, at humlen ikke rigtigt kunne holde sig fast. I øvrigt fik jeg sat humleplanterne for tæt på hinanden, så de simpelthen ender med at vokse sammen til sidst. Planen var derfor at flytte dem lidt væk fra pælene og i stedet spænde en snor op til toppen, som humlen kan klatre op ad.

Men nu hænger jeg nok på planternes placering en sæson mere, og for at være ærlig orker jeg ikke rigtigt at flytte pælene; det må vente til næste år, hvor jeg forhåbentligt er blevet klogere på, hvordan humlen placeres optimalt i forhold til sol og vind.

Om jeg ender med at kunne spænde en snor op, finder jeg ud af, når planterne er blevet lidt større. Hvis ikke, må nødplanen være enten at banke nogle søm i pælene eller at vikle dem ind i hønsetråd.

Klipning af humleskudene

Som man kan læse på diverse hjemmesider og i artikler om dyrkning af humle, skal de første skud helst klippes væk, da dette vil give plads til anden generation, som er stærkere. Man kan endda overveje at klippe anden generation væk også og satse på den tredje. Dette princip vil jeg prøve at følge, men i skrivende stund er forårsvejret desværre påfaldende koldt, så jeg venter lige med klipningen, til temperaturen er steget, og foråret er ordentligt i gang. Planen er, at jeg vil klippe alle førsteholdsskud væk, og når de nye kommer frem, klipper jeg igen, så der kun er tre skud på hver plante. På denne måde spreder planten ikke sin energi for meget.

Og når vi nu er ved det, så slår det mig, at jeg sidste år var bekymret for den pludselige nattefrost, vi kan opleve i april. I år, hvor jeg er blevet klogere, må konklusionen være, at det ganske enkelt et lige meget: Hvis frosten tager første eller anden generation af skud, er det godt det samme, for de skal alligevel klippes væk.

Gødning af humlen

Som det nok fremgår med stor tydelighed, er jeg en ret uerfaren “humle-bonde”, og der er ganske mange spørgsmål, jeg ikke har fundet svaret på. Et af dem er, hvilken type gødning, planterne skal have, og hvor meget, de skal have. Og det er ikke fordi, jeg ikke har søgt svar på det – men det er som om, at de professionelle humledyrkere hver i sær har sin egen idé om, hvad en optimal gødning er.

Så svaret på, hvad der er den bedste gødning til humlen, er jo nok, at det afhænger af mange forskellige parametre som fx humlesort, klima og jordbund, og at det er umuligt at give et entydigt råd om det.

Sidste år gødede jeg med ganske almindelig kompost, som jeg lagde ud i et fem 5cm lag omkring planterne. Om dette er den optimale løsning for mine planter, har jeg ingen anelse om, men indtil, jeg bliver klogere, er det den metode, jeg vil følge.

Høst, tørring og opbevaring af humle

Selvom jeg har haft humle i haven i en del år, var sidste år det første, hvor jeg har givet mig tid til at overveje et seriøst koncept for dyrkningen såvel som før høst, tørring og opbevaring. Så jeg skammer mig ikke over at konstatere, at kvaliteten af det færdige produkt fra sidste år ganske enkelt ikke er i orden. Hvis humlen skal kunne anvendes i min brygning af øl med lokale råvarer, skal den naturligvis være af en ordentlig kvalitet, og her er netop høst, tørring og opbevaring kritiske emner.

Sidste år byggede jeg min egen tørremaskine til humlen, som dybest set er baseret på, at tørringen skrider hurtigere frem, hvis der strømmer luft gennem de høstede humlekopper. Jeg tror sådan set stadig på dette koncept, fordi luftgennemstrømningen ikke er så kraftig, at det gule lupulin, som giver humlesmagen, bliver blæst af. Jeg har desuden valgt ikke at bruge ekstra varme, da jeg tidligere har haft dårlige erfaringer med netop dette, og filosofien er, at hvis luften er tør, så er dette rigeligt. Så med mindre, jeg bliver klogere i løbet af sommeren, vil jeg holde fast i min hjemmebyggede humletørremaskine.

Hjemmebygget maskine til tørring af humle
Min hjemmebryggede tørremaskine til humle. Princippet bag denne anretning fra sidste år – som jeg agter at benytte igen i år – er blot, at humlekopperne lægges på trådnet i nogle bakker, som stables ovenpå ventilatoren.

Det, jeg derimod vil ændre, er timingen for høsten samt den tid, humlen ligger i maskinen. Jeg tror, at jeg snød mig selv for noget aroma i humlen ved at slukke maskinen, før humlen var helt tør. I stedet lod jeg den blot ligge i bakkerne indenfor ved stuetemperatur. Så i år får humlen luft, indtil den er helt tør, ligesom jeg vil være meget meget påpasselig med at finde det helt rigtige tidspunkt for høsten. Som man kan læse i bogen For the Love og Hops, er netop tidspunktet for høsten noget, de professionelle humledyrkere er ultra-påpasselige med. Og jeg fik jo nok desværre høstet min humle for sent…

Et andet punkt, hvor der mildest talt er plads til forbedring, er min opbevaring efter tørringen. Jeg valgte det, der jo nok er noget nær den bedste metode for humledyrkning i lille målestok – nemlig, at vakuumpakke humlekopperne i små portioner og fryse dem efterfølgende. Desværre viste det sig, at en vakuumpakker kan købes for billigt, og det lykkedes aldrig at etablerede det vakuum, man fx vil forvente at modtagen humlen i fra netbutikker, der sælger råvarer til hobbybryggere. Når så poserne viser sig heller ikke at kunne holde vakuum over tid, ja – så er det pludseligt svært at være humledyrker. Så på indkøbslisten for i år står helt sikkert en ordentlig vakuumpakker.

Og hermed er jeg nået igennem mine indledende overvejelser for dette års humledyrkning. Selvom mine planter kom udmærket fra start sidste år, er der ingen tvivl om, at de er stærkere i år – så jeg glæder mig til at se, hvad sommeren bringer. Hvis vi får godt med sol og varme, er jeg sikker på, at mine planter hurtigt når toppen af de 4,5m høje pæle…

Læs også

Del dette indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *