Om Raabryg

Raabryg startede i efteråret 2013 – egentligt bare som en tanke. En tanke, der dels handlede om fortidens ølbrygning i Danmark og dels om den ølrevolution, Danmark oplevede i starten af dette årtusinde.

Førhen var det almindeligt, at man på de danske gårde bryggede øl til eget forbrug. Øllet blev brugt til festlige lejligheder såvel som til at slukke tørsten hos de mange arbejdere i marken. Byggen blev maltet på gulvet og tørret på loftet, mens humlen strakte sig langs muren på gårdens bryggers. Gæren var så at sige en fast beboer på gården, idet den gennem årene havde fundet sig til rette i træværk og redskaber, der indgik i brygningen. Råvarerne til brygningen var – uden sidestykke – fuldstændig lokale.

Gennem årene blev der dog længere og længere imellem brygdagene på gårdene. De etablerede bryggerier havde knækket koden til rendyrkning og håndtering af gær, og de industrialiserede bryggemetoder tillod produktion af større og større mænger. Der var i den grad kommet styr på kvaliteten, og der kunne leveres et ensartet produkt, baseret på ensartede ingredienser. Og jagten på det perfekte øl, som kunne behage flest muligt, tog kun endnu mere fart samtidigt med, at brygningen på gårdene ebbede ud. Der var ikke længere grund til at brygge selv, når man lige så godt kunne købe sit øl.

Et spring i tiden, frem til begyndelsen af dette årtusinde: Et nyt marked for øl i Danmark spirer, og kaskader af det, der bliver døbt ”specialøl”, ser dagens lys på et hurtigt stigende antal mikrobryggerier over hele landet. Ølrevolutionen er i gang – en revolution, der måske nærmere kan betegnes som en eksplosion

Aldrig før havde det været muligt at smage så meget godt øl i Danmark. Og mikrobryggerierne boltrede sig i de velkendte udenlandske øltyper som IPA, Weizen, Bock, Trippel og Brown Ale, der skød frem som opposition til den etablerede danske ”standard-pilsner”.

Da ølrevolutionen efter nogle år begyndte at flade ud, efterlod den sig et landskab med mange gode, etablerede mikrobryggerier, som i dag fortsat brygger godt øl til folket. Og det er jo egentligt godt nok…

Men hvad nu hvis – for det er på en måde som om, der mangler en brik et sted – hvad nu hvis billedet fra fortidens brygning på gårdene kunne kombineres med nutidens mangfoldige landskab af mikrobryggerier? Hvad nu hvis alle øllets standardiserede ingredienser igen blev til sande råvarer med hver sin baggrund og historie? Og hvad nu, hvis kvalitet ikke var helt så tæt forbundet med en målsætning om ensartethed? Hvad nu, hvis man på det lokale mikrobryggeri rent faktisk bryggede lokalt øl…?

Alt var ikke bedre i gamle dage. Men måske kunne fortidens variation inspirere til nye råvarer og øltyper, der kunne åbne op for helt nye og unikke øloplevelser? Bare en tanke…