Hvordan gik det forresten med humlen fra sidste år?

Jeg skylder stadig at følge op på, hvad der kom ud af sidste års humlehøst. Når man tager mine planters unge alder i betragtning, var jeg tilfreds med mit udbytte. Desværre afslørede det færdige resultat, at jeg stadig har meget at lære om både dyrkning og høst af humle.

Jeg havde ikke forventet, at 2015 ville byde på specielt meget humle fra mine planter. Men – indrømmet – jeg havde forventet, at kunne brygge en fornuftig øl med det. Enden på det blev dog, at jeg lærte noget, jeg ikke havde regnet med. Nemlig, at hvis man vil gemme sin humle, skal man have en ordentlig vakuumpakker. Det viste sig desværre, at min fra sidste år ganske enkelt ikke evnede at lave et tilstrækkeligt vakuum.

Den langt fra optimale opbevaring af humlen sammen med den kendsgerning, at jeg endnu ikke er skarp nok til detaljerne – fx at vælge det rigtige høsttidspunkt samt at tørre humlen – betød, at smagsudbyttet desværre ikke levede op til mine forventninger.

Testbryg med hjemmedyrket humle

For at teste min humle lavede jeg et bryg på 15 til 18 liter med sorten Svenstrup Citron. Humlen blev tilsat i to lige store portioner: 60g bitterhumle (60 minutters kogetid) og 60g smagshumle (30 minutters kogetid). Jeg brugte desuden kun én type malt, nemlig en pilsnermalt (fra Fuglsang) for at undgå, at maltsmagen skulle dominere. Gæren var en af mine egne, som jeg efterhånden kender godt.

Jeg brugte med vilje ikke en aromahumle (med fx 10 minutters kogetid), da jeg ønskede at gå forsigtigt til værks. Dette er også grunden til, at jeg kun tilsatte bitter- og aromahumle i små portioner på 60g.

Foreløbigt ingen Nordic IPA…

Efter gæring og flaskning var resultatet egentligt udmærket. Bitterheden var tilstede, men dog ganske tilbagetrukket, hvilket jeg sådan set også havde forventet. Jeg har aldrig hørt om humle fra vores breddegrader, der kaster specielt meget bitterhed af sig.

Men efter en måneds tid på flasker begyndte det desværre at trække i den forkerte retning. Øllet udviklede langsomt smagsnuancer af nyslået græs, hvilket jeg finder ganske upassende. Samtidigt begyndte der at melde sig en tydelig smag af citrus; og ikke på Cascade-måden, vel at mærke, og heller ikke som en inficeret øl.

Så hvor meget, jeg end vil – og hvor hipt, det end måtte være – bliver det foreløbigt ikke til en Nordic IPA!

Farvel til Svenstrup Citron?

Jeg har foreløbigt kun dyrket humle med et dansk islæt – det vil sige ingen Cascade, Fuggles, East Kent Golding, og hvad de nu hedder. I stedet har jeg satset på de såkaldte Winge-kloner, som er krydsninger mellem udenlandske sorter og planter fundet i Danmark. Jeg har desuden sorten Svenstrup Citron, som stammer fra Svenstrup Gods på Sjælland.

Mit indtryk er, at Svenstrup Citron giver et fint udbytte, og det er næsten kun denne sort, jeg har baseret mine forsøgsbryg på. Men humle-kopperne fra Winge-planterne har bare en meget kraftigere duft; både når de sidder på planten og efter tørringen. Så jeg overvejer kraftigt at skille mig af med Svenstrup Citron. Jeg har desuden planer om at anskaffe en amerikansk “C-humle” (altså de sorter, som ofte giver den karakteristiske amerikanske IPA-smag, og som begynder med ‘C’: Cascade, Centennial og Columbus). Ved at dyrke denne sideløbende, kan jeg se, hvordan den udvikler sig på vores breddegrader og dermed sætte de andre sorter i perspektiv.

Stadig mod på humle

Man kan ikke sige, at jeg har haft det store held med humledyrkning. Men dette skal på ingen måde forhindre mig i at fortsætte mine forsøg. Jeg kan jo også se, at andre har fint held med det – fx ovre på Svadabryg, samt hos Per Kølster, der har dyrket humle i en årrække. Så jeg fortsætter min forsøgsdyrkning og ser frem til, at en af de kommende sæsoner bringer det længe ventede gennembrud!

Læs også

Del dette indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *