Humleåret 2016 – humle kan ikke lide blæsevejr…

Efter sidste år, hvor jeg lærte meget om humle, skulle 2016 have været mit gennembrud som humledyrker. Det tegnede også godt – men så svigtede varmen og solen. Blæsten svigtede derimod ikke, og det blev endnu et lærerigt humleår uden de store resultater.

Sommeren 2016 var ikke god mod min humle. Hverken juli eller august var særligt solrige, og samtidigt satte vinden planterne på en næsten daglig prøve.

Det lykkedes dog at løsne lidt op for problemet. I stedet for som sidste år at lade planterne sno sig op ad en pæl, valgte jeg i år at bruge en flagline. Dette viste sig af være en god løsning for uanset, hvor kraftig vinden blev, kunne den ikke blæse humlerankerne ned. Samtidigt var det virkeligt nemt at høste humlen, da hele planten falder ned, når snoren løsnes (så der altså en grund til, at de professionelle bruger snore…). Men det forhindrede desværre ikke, at bladene blev revet i stykker, ligesom planternes vækst tydeligvis gik næsten i stå på de blæsende dage.

En af mine humleplanter på toppen af den ca. 5,5 m høje pæl. Flaglinen gjorde det nemt for planten af holde fast i blæsevejret.
En af mine humleplanter på toppen af den ca. 5,5 m høje pæl. Flaglinen gjorde det nemt for planten af holde fast i blæsevejret. Men blæsten var stadig hård for bladene og planternes vækst.
Denne gang var det nemt at få humlerankerne ned, da der skulle høstes. Når snore klippes, falder hele ranken til jorden.
Denne gang var det nemt at få humlerankerne ned, da der skulle høstes. Når snore klippes, falder hele ranken til jorden!

Dyrkning på et udsat sted

Og så en erkendelse: Jeg er klar over, at mine planter står udsat, og at dette kan være forklaringen på problemerne. Det nemmeste ville naturligvis være at flytte dem til en beskyttet og solrig plet. Men sagen er, at jeg fra starten har haft lidt af en kæphest, da jeg gerne vil dyrke min humle i det danske klima på godt og ondt. Så jeg har ikke gjort ret meget for at finde en beskyttet placering.

Jeg er nok lidt stædig, men jeg kan ikke lade være med at se den her store humlemark for mig med otte meter høje planter…

Nye erfaringer med Tørring af humle

Jeg har erfaret, at temperaturen i en almindelig bageovn kan være svær at styre, når humlen skal tørres. Derfor opfandt jeg sidste år en – lidt klodset – løsning i form af min humletørremaskine. Idéen var at undgå varme for i stedet at bruge en konstant brise; og resultatet var væsentligt bedre, end “kogt” humle i en alt for varm ovn.

Men tørringen gik desværre langsomt, hvilket i sig selv kan være en trussel mod kvaliteten. Derfor gik jeg i år tilbage til ovnen – men denne gang under skarp overvågning for at undgå temperaturer over 40 grader (mange nævner 65 grader som maksimum, før de gode indholdsstoffer ødelægges, men jeg valgte 40 grader for at indbygge en ekstra sikkerhedsfaktor).

Jeg satte således ovnen på varmluft og placerede et termometer i den. Og her var det, jeg opdagede, hvorfor en ovn kan være en dårlig løsning. Da den meddelte, at temperaturen var nået, kunne jeg på termometeret aflæse den reelle temperatur til 65 grader. En fejlmargin, der nok er uden betydning under madlavningen, men ganske kritisk i humletørringen.

For at korrigere for temperaturforskellen gik jeg udelukkende efter termometeret og satte ikke humlen ind, før det viste 40 grader. Under tørringen – som således foregik med slukket ovn – holdte jeg ovnlågen en anelse åben for at slippe den fugtige luft ud. Hver gang, temperaturen kom ned på 25 grader, tændte jeg ovnen, og lod igen temperaturen stige til 40 grader.

Om kvaliteten af den tørrede humle på denne måde blev bedre, er svært at sige. Men det gik som ventet meget hurtigere, så min konklusion er, at varm luft er den rigtige vej at gå. Men samtidigt er det ikke holdbart at skulle overvåge sin ovn konstant og tænde og slukke måske 10 til 15 gange i løbet af tørringen. Så det ender nok med, at jeg bygger en decideret humletørreovn med både varm luft og præcis temperaturstyring.

En god vakuumpakker er et must

Som nævnt i et tidligere indlæg gik jeg desværre ned på udstyret sidste år: Min vakuumpakker var ganske enkelt for ringe, og det gik ud over kvaliteten af humlen. Derfor har jeg i år investeret i en vakuumpakker i den bedre ende af skalaen i form af OBH Food Sealer Pro.

Jeg har ikke den store erfaring med vakuumpakkere, men jeg synes, at netop denne er både nem og hurtig at arbejde med. Samtidigt giver den et rigtigt godt vakuum, så skal du investere i en vakuumpakker til din humle, tør jeg godt anbefale denne. Den humle, jeg trods alt fik ud af årets høst, er dermed blevet pakket ganske fint.

OBH Food Sealer Pro er efter min mening en rigtig god vakuumpakker til humle. I baggrunden ses noget af den humle, jeg trods alt fik høstet og pakket i år.
OBH Food Sealer Pro er efter min mening en rigtig god vakuumpakker til humle. I baggrunden ses noget af den humle, jeg trods alt fik høstet og pakket i år.

Frem mod næste år

På trods af dette års og sidste års udfordringer skal jeg naturligvis have gang i humlen til næste år. Men hvordan jeg vil gribe det an, er jeg ikke sikker på endnu. Men der kommer jo nok til at ske ændringer i den måde, jeg dyrker den på, og så skal jeg have fundet den optimale metode til tørringen.

Læs også

Del dette indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *